Kongenshus Efterskole
Viden om verden
og dig.

Boksning

  • Hvor meget har du søgt for at finde en skole med boksning på skemaet?
  • Har du dyrket eller dyrker du boksning i din hjemby, med håbet om at komme videre i din udvikling som bokser? Også når du gerne vil på efterskole?
  • Har du dyrket anden kampsport, og kunne du tænke dig at udvikle nye færdigheder i boksesporten?
  • Har du lyst til samtidig at være en del af et miljø, hvor det boglige også fylder meget?

Så sidder du nu med muligheden for at vælge den helt rigtige efterskole. Danmarks første efterskole med boksning som liniefag. Ud over boksning lægger vores  efterskole også vægt på sund kost og motion. Hver dag starter med morgenløb eller kredsløbstræning for alle, så vi sikrer at du som elev får en god start på dagen allerede inden du går til det velassorterede morgenbord.

Elever til boksning på efterskole

Træning:

Opvarmning, teknisk træning, handsketræning, koordinationstræning, konditionstræning, styrketræning, specifik bokserelateret fysisk træning, løbetræning for boksere og afspænding.

Kampe:

KEBK sender jævnligt boksere af sted til kampe, både diplomkampe og alm. kampe, når de ellers er kampklare og har passet både træning og skoleting. Du kan selvfølgelig stadig bokse kampe for din hjemklub, når det ellers passer ind i dit øvrige skoleprogram, og du ellers er ”fit for fight”.

To elever til boksning efterskole

Teori:

Du får lært om love og reglementer, træningsplanlægning, psykologisk træning, definitioner på forskellige træningsformer samt en masse om kost og idræt.

Nye boksere:

Har du ikke bokset kamp før er der muligheder for diplomkampe og derefter rigtige kampe – også på efterskole. På Bokselinien har du ganske enkelt mulighed for at bruge din krop på en masse forskellige måder. Hvis du har behov for at styrketræne, har skolen også flotte faciliteter til dette, det er bare at komme i gang!

Oplev bokselinjen, Se videoen her!

Besøgsaftener
Kom og oplev skolen og få en rundvisning til næste besøgsaften.

Tilmeld