KEBK til stævneSøndag d. 20. november var vi til Aalborgklubbernes stævne i Studenterhuset. Her var der 2 KEBK boksere i kamp. Daniel Hjort Tjørnelund, der gjorde en rigtig flot figur i sidste weekend med 2 sejre ved Hancock Box Cup, kunne slet ikke komme op i det gear, der skulle til i hans kamp mod Andre FiForoozabadi fra Lindholm BK. En sløj indsats blev belønnet med et 0-5 nederlag. Mads Bastrup skulle møde Abdirizak Aden Ogle fra Lindholm. En rigtig flot boksekamp, hvor Mads især i første omgang viste sin store boksekunnen. Flotte lige stød kombineret med gode bevægelser bragte ham foran med mange point, som dog hos dommerne smuldrede hen i løbet af 2. og 3. omgang. Nederlag med dommerstemmerne 0-5 efter en flot kamp og præstation, hvor vi nok kunne have ønsket os bedre vind hos dommerne. |







