Kongenshus Efterskole             Nærvær og samvær gi'r selvværd.

Værdigrundlag

Kongenshus Efterskole bygger på de Grundtvig/Koldske skoletanker om livsoplysning.

Kongenshus Efterskoles værdier er:

  • Fællesskab
  • Tolerance
  • Ansvarlighed

Skolen ønsker at give eleverne trygge rammer for deres udvikling. Vi ser eleverne som selvstændige individer, der deltager i skolens liv og udvikler sig med en selvstændig stillingtagen til egne og andres potentialer

FÆLLESSKAB er en mulighed

  • For at den enkelte kan dannes og udvikle sig i samvær med andre
  • For at kunne sætte den fælles trivsel højere end egne behov og ønsker
  • For at skabe noget sammen med andre

 

TOLERANCE er hos os

  • At respektere tanker, holdninger og meninger, der er forskellige fra ens egne
  • At vise respekt og overbærenhed med nogen eller noget, der afviger fra normen eller en selv

 

ANSVARLIGHED er hos os

  • At vide at man er forpligtet over for andre og over for sig selv
  • At kunne vedkende sig sin andel i og ansvar for hvordan samværet med andre udvikler sig

 

Holdninger

Vi er en skole der bygger på Grundtvigs tanker, hvilket medfører at vi vægter fællesskabet med eleverne meget højt. Det vil sige at vi starter og slutter dagen fælles, at vi har mange fællesskabs dannende aktiviteter.
På skolen har vi nogle konkrete ordensregler som er med til at sikre at vi alle har det godt sammen.

  • Ligesom alle andre efterskoler, er Kongenshus Efterskole omfattet af rygeloven
  • Der er mødepligt til undervisningen og fællles aktiviteter.
  • Man skal være på sit værelse om natten og der skal være ro.
  • Øl og spiritus må ikke medføres på skolen og må ikke nydes på vej til eller fra skolen.
  • Euforiserende stoffer og dopingmidler af enhver art er forbudt og medfører øjeblikkelig bortvisning fra skolen.
  • Derudover forventer vi at vores elever opfører sig ordentligt og efterlever de henstillinger de måtte få. Vi lægger vægt på at eleverne fører et almindeligt sobert sprog, således at vi kan være bekendt både at tage dem med ud i verden og have gæster på skolen.
"Kast dig ud i det! Det bliver dit bedste år, hvis du giver det en chance."
- Kristian -

Besøgsaftener
Kom og oplev skolen og få en rundvisning til næste besøgsaften.

Tilmeld