Kongenshus Efterskole             Nærvær og samvær gi'r selvværd.

Lyddesign

Har du øre for lydens mange nuancer? Synes du, det kunne være spændende at arbejde med lyd? Så har vi et nyt valgfag, som lige kunne være noget for dig. Fra januar 2018 bliver der mulighed for at boltre sig i lydenes univers på valgfaget Lyddesign.

Lyddesign er til dig, der er interesseret i at optage, redigere og generere elektronisk lyd via en computer. Du behøver ikke have kendskab til at arbejde med lyd på forhånd, men det er en fordel, hvis du har din egen bærbar, du kan bruge og har almindelige IT-færdigheder.

På Lyddesign vil vi nemlig lære om lyd gennem computeren. Vi kommer til at arbejde med lydelementer i film – både effekter og ”hverdagslyde”. Vi vil også skabe lyd ud fra et billede – altså skabe det man kalder lydlig atmosfære.

Al vores tid vil dog ikke foregå indenfor foran en skærm. Vi skal også udenfor og udnytte, at vi befinder os i et roligt område, og se hvilke lyde vi selv kan få optaget. Det kunne være vindens rusken i træerne, lyden af at gå i grus eller en skovbund. Bagefter kan udfordringen f.eks. være, at få isoleret lige præcis den del af lyden, som vi finder interessant.

Til det vil vi benytte programmet Reaper, som er det, der på engelsk kaldes en digital audio workstation. Du behøver ikke investere i programmet, da der findes en 60 dages prøveversion, som har adgang til næsten alle værktøjer i det.

Vi vil også bruge computeren som instrument. En mulighed kunne være at lave din egen synthesizer på computeren.

På Lyddesign bliver der i det hele taget mulighed for at arbejde med lydens mange facetter og arbejde med lyd på mange forskellige måder. Lyddesign vil åbne dine øjne (og dine ører) for lydenes verden. Vi byder dig velkommen til en verden af lyd.

"Kast dig ud i det! Det bliver dit bedste år, hvis du giver det en chance."
- Kristian -

Besøgsaftener
Kom og oplev skolen og få en rundvisning til næste besøgsaften.

Tilmeld